Dansk billard befinder sig et helt andet sted end for bare få år siden. Medlemstallene er vokset, skomarbillard er blevet langt mere synligt, danske spillere vinder internationale medaljer på tværs af flere discipliner, og Den Danske Billard Union har sat gang i en langsigtet talentindsats, der skal løfte sporten yderligere.
Udviklingen betyder ikke, at alle udfordringer er løst. Ungdomsandelen er fortsat lav, nogle discipliner har små miljøer, og vejen tilbage til Team Danmark er stadig lang. Men ser man på årene fra begyndelsen af 2020’erne og frem til 2026, er det svært at komme uden om, at dansk billard har rykket sig markant.
Medlemstallet vokser
Da DDBU fyldte 90 år i 2024, oplyste unionen, at medlemstallet for 2023 lå på omkring 11.000 fordelt på godt 280 klubber. Ved udgangen af 2025 var tallet steget til 12.465 medlemmer.
Alene fra 2024 til 2025 kom der ifølge DDBU 845 nye medlemmer til, og unionen havde 294 registrerede klubber efter en oprydning blandt inaktive foreninger. I de første måneder af 2026 kom yderligere 12 nye klubber til med tilsammen 407 medlemmer.
Det er altså ikke kun de sportslige resultater, der peger opad. Selve organisationen omkring dansk billard er også blevet større.
Skomarbillard har skabt ny synlighed
En betydelig del af udviklingen hænger sammen med skomarbillard. DDBU har gennem de seneste år satset målrettet på disciplinen, og det mest synlige resultat har været Skomar Champ.
Turneringen begyndte i sin nuværende form i 2022, og er siden vokset markant. Kvalifikationsturneringerne har haft flere hundrede deltagere, finalestævnet er blevet sendt direkte på TV 2 Sport, og i 2025 samlede Skomar Champ mere end 1.000 tilskuere om dagen i Holbæk. I 2026 bliver finalestævnet endda udvidet med en ekstra dag mellem jul og nytår.
Året før havde de to kvalifikationsturneringer omkring 210 og 245 deltagere, og DDBU skrev efterfølgende, at sponsorer i stigende grad selv henvendte sig omkring eventet.
Skomar er dermed gået fra hovedsageligt at være forbundet med værtshuse og lokale miljøer til også at fungere som et af dansk billards stærkeste udstillingsvinduer.
Internationale resultater på tværs af disciplinerne
Samtidig er de internationale resultater blevet stadig mere markante. Især 5-kegler har taget store skridt, men fremgangen findes bredt.
DDBU noterede i 2025 blandt andet 11 EM-medaljer og fire nordiske medaljer på tværs af dansk billard, og i 2026 blev medaljehøsten endnu større. Pr. 1. oktober havde danske spillere samlet hele 22 internationale medaljer ved VM, EM og nordiske mesterskaber i 3-bande, 5-kegler, snooker og pool.
I 5-kegler blev Charlotte Koefoed europamester for kvinder, Erling Sjørup tog EM-sølv individuelt, Kim Henriksen bronze, Danmark vandt EM-sølv for hold, og Ikast BK skrev historie med europæisk klubguld.
Dertil kom en af årets mest markante danske præstationer, da Kasper Kristoffersen vandt VM-bronze ved verdensmesterskabet i 5-kegler i Argentina. Han spillede sig helt frem til semifinalen, hvor italieneren Riccardo Nuovo blev endestationen. Bronzen blev dermed endnu et tydeligt bevis på, at dansk 5-kegler i løbet af få år har flyttet sig fra at være en disciplin med enkelte internationale resultater til nu også at kunne levere medaljer ved selve verdensmesterskabet.
I 3-bande har Charlotte Sørensen stået for nogle af de største danske resultater i nyere tid. I september 2024 blev hun verdensmester efter en dramatisk VM-finale mod Therese Klompenhouwer, og et halvt år senere fulgte hun op med EM-guld på hjemmebane i Aarhus.
Også på herresiden er der kommet stærke resultater. I 2026 blev Jacob Haack-Sørensen nordisk mester, mens Michael Lohse, Claus Petersen og Kim Mortensen også tog medaljer.
I snooker har Nicklas Olsen rykket grænserne for dansk international succes. Han blev europamester i parasnooker i 2025, verdensmester i 2026 og fulgte senere op med endnu et EM-guld.
I pool har blandt andre Kasper Løkka Bülow og Helene Krogsgaard Mikkelsen hentet nordiske medaljer.
Dermed er det ikke længere kun én eller to discipliner, der leverer internationale resultater.
Den største talentsatsning i mange år
I 2026 tog DDBU endnu et vigtigt skridt, da unionen sammen med Danmarks Idrætsforbund satte gang i en fireårig talentindsats.
Der investeres 340.000 kroner om året i talentudvikling inden for 3-bande, 5-kegler, pool og snooker, hvilket svarer til 1,36 millioner kroner over perioden.
Målet er at skabe en mere struktureret elite med spilleraftaler, individuelle målsætninger og langsigtede udviklingsforløb. Det ultimative mål er, at dansk billard igen bliver repræsenteret under Team Danmark.
DDBU vurderer selv, at det kan tage mellem fire og otte år, før den nye generation når det nødvendige internationale niveau. Det understreger, at satsningen ikke er tænkt som en hurtig løsning, men som et langsigtet forsøg på at ændre den måde, dansk billard udvikler elitespillere på.
Flere kvinder – men ungdommen er stadig udfordringen
En anden tydelig udvikling findes blandt kvinderne. Ifølge DDBU kom 383 af de 845 nye medlemmer i 2025 fra kvindesiden, og kvindeandelen steg til 14,26 procent. Fem år tidligere lå andelen ifølge unionen omkring ni procent.
Samtidig er flere af de største danske internationale resultater netop kommet hos kvinderne. Charlotte Sørensen er blevet verdens- og europamester i 3-bande, Charlotte Koefoed har vundet store titler i 5-kegler, Marianne Mortensen har taget internationale medaljer, og Helene Krogsgaard Mikkelsen har markeret sig i pool.
Der er dog fortsat udfordringer. DDBU oplyste i 2025, at spillere under 19 år kun udgjorde omkring to procent af det samlede medlemstal.
Det er måske den største strukturelle udfordring for sporten. Hvis medlemstallet primært vokser blandt voksne, kan dansk billard få svært ved på længere sigt at opbygge en bred talentmasse.
Samtidig er nogle af de mindre disciplinmiljøer sårbare. Snooker oplevede eksempelvis et tilbageslag, da Copenhagen Pool & Snooker House lukkede, og DDBU konstaterede efterfølgende, at nogle spillere forsvandt fra turneringssystemet, fordi de ikke fandt et alternativ.
Dansk billard er blevet mere synligt
På ét område er forandringen svær at overse. Billard er blevet mere synligt.
Skomar Champ har bragt sporten på TV 2 Sport, billard har været en del af DIF’s DM-uge, internationale mesterskaber er blevet afholdt på markante steder som Dokk1 i Aarhus, og danske spillere har vundet titler, der rækker langt ud over det hjemlige miljø.
Ved DM-ugen i Herning i 2024 samlede DDBU omkring 250 spillere og 22 billardborde til det, unionen beskrev som det største samlede danske billardmesterskab nogensinde.
Det er et markant skifte fra forestillingen om billard som en sport, der primært lever skjult i lokale klubber og værtshuse.
En sport i forandring
Ser man samlet på udviklingen fra begyndelsen af 2020’erne og frem til 2026, er der især fire ting, der skiller sig ud. Medlemstallet vokser, skomarbillard har skabt ny synlighed, internationale medaljer er blevet langt mere almindelige, og DDBU er begyndt at arbejde mere langsigtet med talentudvikling.
Det er ikke ensbetydende med, at dansk billard har løst sine udfordringer. Ungdomsandelen er fortsat lav, nogle discipliner har små miljøer, og ambitionen om Team Danmark kræver mange års målrettet arbejde.
Men dansk billard står ved et interessant punkt. For få år siden handlede meget af udviklingsarbejdet om at få flere mennesker ind i klubberne og skabe større synlighed. Nu begynder spørgsmålet i lige så høj grad at være, hvor langt den nye vækst kan føre sporten sportsligt.
Hvis medlemstilgangen, tv-eksponeringen og talentsatsningen kan omsættes til noget mere varigt, kan årene omkring 2024-2026 meget vel blive husket som perioden, hvor dansk billard for alvor begyndte at ændre karakter.
