Kasper Kristoffersen skrev dansk billardhistorie, da han vandt bronze ved VM i 5-kegler i Argentina. Over for Billardnyt.dk fortæller han om oplevelsen, den hårde vej gennem turneringen, og om troen på, at han kan nå endnu længere.
En VM-medalje. Det var det helt store mål, som Kasper Kristoffersen havde sat sig. For et år siden fortalte han i et interview med sin sponsor Longoni, at en individuel medalje ved verdensmesterskabet var blandt de næste store ambitioner.
Nu er målet allerede opfyldt. Ved VM i 5-kegler i Argentina spillede danskeren sig hele vejen frem til semifinalen og kunne rejse hjem med en historisk bronzemedalje.
– Jeg havde nok ikke regnet med, at det skulle ske allerede i år, men jeg er selvfølgelig super glad og stolt over den, fortæller Kasper Kristoffersen til Billardnyt.dk.
Bronzemedaljen er ikke kun historisk set med danske briller. Det første VM i 5-kegler blev afholdt i 1965, og gennem de foregående 26 afholdte verdensmesterskaber havde kun spillere fra Italien, Argentina og Uruguay formået at vinde medaljer.
Med sin tredjeplads blev Kasper Kristoffersen dermed den første spiller fra et andet land til at bryde ind i medaljerækken. Det sætter den danske præstation i et ganske særligt perspektiv. I en disciplin, hvor især Italien og Argentina gennem årtier har været toneangivende, lykkedes det Kristoffersen at spille sig helt ind blandt verdens absolut bedste.
Tog til Argentina en uge før
VM i Argentina var ikke bare endnu en turnering. Allerede siden sidste sommer havde Kasper Kristoffersen haft mesterskabet som sit helt store mål, og forberedelserne blev taget alvorligt.
Han og kæresten rejste derfor til Argentina en uge før resten af den danske delegation.
– Det er selvfølgelig en lidt anderledes og særlig ting at spille et VM i Argentina, et land jeg aldrig har besøgt før. Helt fra sidste sommer har det helt store mål for mig været at komme med til dette VM.
Den ekstra uge blev blandt andet brugt på træning med nogle af de stærkeste argentinske spillere.
– Af samme årsag tog min kæreste og jeg også afsted en uge før de andre, så jeg kunne træne med de bedste argentinere og være helt skarp, når VM gik i gang.
Argentina er sammen med Italien blandt de helt store 5-keglenationer, og det kunne også mærkes omkring bordene.
– Argentina har meget store traditioner inden for 5-kegler, og ligesom i Italien har de et meget medlevende publikum. Det er endnu en ting, vi ikke rigtig er vant til i Danmark og resten af Europa, med Italien som eneste undtagelse.
Kasper Kristoffersen havde dog håbet på at opleve stemningen helt på kogepunktet. Det skete dog ikke helt.
– Desværre fik Argentina ikke en spiller med helt til finaledagen, så stemningen kom ikke helt derop, hvor jeg havde håbet at opleve det.
Kom gennem svær pulje
Vejen til medaljen var langt fra enkel. Ved VM spilles der med puljer på otte spillere, hvor alle møder alle, og de fire bedste går videre. Ifølge Kristoffersen var hans pulje blandt de absolut hårdeste.
– Som udgangspunkt er der altid tre “sikre” kort til en billet videre, og så må resten kæmpe om den sidste plads.
Danskeren endte selv med at tage netop fjerdepladsen og dermed den sidste billet videre. Senere viste det sig, hvor stærk puljen havde været.
– Det, at vi ender med at være tre fra min pulje i de to semifinaler, siger lidt om, at det har været en voldsomt hård pulje. Derfor var jeg også rigtig fint tilfreds med at snuppe den fjerde og sidste plads videre.
Herfra fortsatte Kristoffersen sin vej gennem knockoutkampene og helt frem til semifinalen. Da rejsen sluttede dér, stod han med VM-bronzen.
Når man kommer så tæt på en VM-finale, kunne det være nærliggende at sidde tilbage med skuffelsen over den missede mulighed, men sådan har Kasper Kristoffersen ikke haft det.
– Det hele går så stærkt, når man står i det, og jeg prøvede virkelig at tage alle indtryk ind. Men når man så taber og er ude, er det lidt en tom fornemmelse.
– Jeg har dog på intet tidspunkt været skuffet. Jeg havde mine chancer, men tog dem ikke.
Og måske vigtigst af alt har resultatet ikke gjort ham mæt. Tværtimod.
– Der er stadig ting, der kan forbedres, og jeg er slet ikke færdig endnu.
Det største resultat i karrieren
Kasper Kristoffersen har gennem årene leveret store resultater i flere billarddiscipliner. Senest vandt han blandt andet Skomar Champ sidste år. Men når han skal rangere VM-medaljen, er der ingen tvivl.
– VM-bronzen er uden tvivl det største, jeg har opnået.
Medaljen har samtidig flyttet grænsen for, hvad han selv tror er muligt.
– Det giver mod på mere, og det, at jeg kan komme så langt efter så relativt få år i denne disciplin, gør da, at jeg føler, at jeg måske kan sigte endnu højere.
En VM-finale virker pludselig ikke længere som en fjern drøm.
– Jeg ved aldrig, om jeg får chancen for en VM-finale igen, men nu ved jeg, at det absolut ikke er umuligt.
Hvis Kasper Kristoffersen skal tage de sidste skridt mod den absolutte verdenstop, mener han selv, at mere international matchning kan blive afgørende. Her peger han især på Italien.
– Hvis der kan opstå en mulighed for mere økonomisk støtte, som kan bruges på træningslejre i Italien og mere matchning mod de allerbedste, er det nok det, der efterhånden skal til for at rykke de sidste skridt.
VM-medaljen kan måske være med til at åbne nogle af de døre.
– Man ved aldrig helt, hvad sådan et resultat kan kaste af sig.
EM på hjemmebane og forsvar af Skomar Champ-titlen
Selv om VM nu er overstået, bliver resten af 2026 langt fra stille for Kasper Kristoffersen. Først og fremmest gælder det den nationale 5-kegle-tour. Her skal der samles point frem mod en stor begivenhed på dansk grund i begyndelsen af næste år.
– Resten af 2026 er der fokus på vores nationale 5-kegle-tour. Der skal skrabes point sammen frem mod EM for hold på hjemmebane i Herning til februar.
Derudover venter endnu en stor opgave. Kasper Kristoffersen skal forsøge at kvalificere sig til Skomar Champ og dermed få muligheden for at forsvare titlen, han vandt sidste år.
– Og så ikke mindst kvalifikation til Skomar Champ, så jeg forhåbentlig kan forsvare min titel der.
Efter VM-bronzen i Argentina er barren blevet hævet. Og hvis man skal tro hovedpersonen selv, er medaljen ikke afslutningen på noget. Den kan meget vel være begyndelsen på mere.
